23948sdkhjf

Arla spurgte forbrugerne: skyr eller sgir?

Det islandske mejeriprodukt skyr fylder mere og mere i danskernes køleskabe. I Island hedder det ”sgir”, men mange danskere siger "skyr". Så hvad skal vi kalde mejeriproduktet? Arla har spurgt danskerne til råds.
De fleste danskere har efterhånden fået styr på skyr. Det islandsk yoghurt-lignende produkt har et højt proteinindhold. Skyr kan få i alt fra store bøtter til små drikkeflasker. Og selv om det danske salg af skyr er steget med over 400 procent inden for det seneste år, er mange af os stadig rundt på gulvet, når det handler om at udtale navnet.

For skal vi holde os til det islandske ’sgir’ med rullende ’r’ eller bruge det mere mund¬rette danske ’skyr’? Tvivlen har fået Arla, som er én af landets største skyrproducenter, til at spørge danskerne til råds.

I fire uger har det islandske mejeriprodukt været til afstemning på Arlas Facebook-side. Her har danskerne kunnet stemme på, om mejerivirksomheden skal benytte den islandske eller danske udtale.

- Skyr er blevet en fast del af vores madvaner, så vi syntes, det var på tide at spørge danskerne, hvilken udtale de foretrækker. Afstemningen er blevet mødt med stort engagement, og vi er faktisk blevet lidt overraskede men også glade over, at det kan få danskerne op af stolene på den måde, fortæller Tove Færch, leder af Karolines Køkken.

Valgkamp på Facebook
I løbet af afstemningsperioden har 5100 danskere deltaget på Arlas Facebook-side, som nærmest har været præget af valgkampstemning. Og siden afstemningens start har kommentarfeltet sydet med argumenter for og imod de to måder at udtale skyr på.

Afstemningen har blandt andet fået en del herboende islændinge på banen med argumenter som:

- SGIR SGIR!! Det er den eneste udtalelse som accepteres! I kan også udtale Nice i Frankrig som Nais og drikke Bordoxvin.

Tæt resultat
De 5100 facebook brugere afgav deres stemme i løbet af fire uger. Og resultatet blev tæt – meget tæt. For selv om skyr førte med 70 procent af stemmerne i de første dage, løb skyr til sidst "kun" med 52 procent af stemmerne, mens ’sgir’ fik 48 procent.

Hos Arla forklarer man, at afstemningen ikke kun har været ment som et sjovt tiltag.

Mejerivirksomheden vil rette ind efter danskernes afgørelse, og fremadrettet vil man derfor kunne høre et klart og tydeligt ’skyr’ i fødevarevirksomhedens reklamer og øvrige kommunikation.

- Lige siden vi begyndte at producere skyr, har vi drøftet produktets udtale. Så vi er rigtig glade for nu at have fået danskernes dom, som vi naturligvis vil rette ind efter. Og med afgørelsen er der nu heldigvis også sat en stopper for de mange diskussioner i Arlas kantine, sigerTove Færch.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093